Dagens Århus-historier
Konferencen Church and Mission in a Multireligious Third Millennium startede op i dag, hvilket Mogens Mogensen har skrevet mere om her på bloggen.
Konferencen har også i løbet af dagen været omtalt i forskellige medier. I Kristeligt Dagblad er der et interview med Areopagos’ danske leder Birger Nygaard, der var én af de tre paneldeltagere i åbningssessionen. Under overskriften Europæisk kristendom er alvorligt syg udtaler han sig om kirkens problemer i det sekulariserede Vesten:
– Den udfordring, kirkerne står i i sekulariserede samfund, er, at der ikke længere er autoritet i kirkens dogmer og lange tradition. Der er i dag ingen autoritet, hvis det ikke giver mening for folk. Hvis to rengøringsassistenter bliver enige om, at dette eller hint er sandt, så er det lige så sandt, som hvis en ekspert på området udtaler sig. Og internettet er et nyt socialt forum, og ingen ved, hvor oplysningerne kommer fra, og hvor alt fremstår med lige gyldighed.
Netop internettet er emnet for en anden af dagens konferencehistorier. Den amerikanske professor Charles Ess, der i de kommende år har virke i netop Århus, skriver på kristendom.dk om kirkens udfordringer på internettet. Han peger på tre sådanne udfordringer:
For det første skal kirken lære at bruge internettets muligheder. For det andet er kirkens hierarkier vanskelige at opretholde på internettet. Og endelig, for det tredje, risikerer kirken at blive ændret som institution:
- Hvis den sekundære mundtligheds kommunikationspraksisser blot supplerer læseevnens og den trykte tekst kommunikationspraksisser, så vil det moderne og mere rationelle selv knyttet til protestantismen (og det liberale demokrati) blive bevaret i de nye opbygninger af autoritet og magt, som internettet uundgåeligt bringer med sig.
- Alternativt er det sådan, at hvis den sekundære mundtlighed erstatter vores nemme brug af læseevne og trykt tekst i og med at den fostrer et mere følelsespræget og relationelt selv, kan det være, at selvet, der er fostret af læseevne og trykt tekst, vil forsvinde – og med det den moderne protestantismes og den liberale stats institutioner.
Charles Ess vil komme mere ind på dette emne, når han på fredag præsenterer et paper i en panelsession om kirken og de sociale medier.
Sidste mere levende mediehistorie fra konferencen i Århus leverer den katolske web-radio katpod.dk i form af en samtale mellem professor og konferenceleder Viggo Mortensen og Jakob Egeris Thorsen, der er ph.d.-studerende på Århus Universitet.
Konferencen fortsætter i morgen og fredag med flere bud på, hvordan kirken og missionen skal klare sig i mødet med nutidens udfordringer. Læs mere på konferencehjemmesiden.
Peter Fischer-Nielsen
27. januar 2010
Den moderne missionsbevægelse – hvad skal vi aflære?
175 professorer, missionærer, præster, organisationsledere, studerende mv. fra hele verden er i dag kommet sammen til en international missionskonference på Århus Universitet. Konferencen markerer 100- året for den berømte 1910 missionskonference i Edinburgh, som markerer den moderne missionsbevægelses højdepunkt.
Mens sneen føg igennem Århus’ gader, begyndte missiologiske og teologiske udsagn at fyge rundt i auditoriet. Allerede den anden oplægsholder, prof. Werner Usdorf, lagde fløjlshandskerne til side og gik i infight med den moderne missionsbevægelse. De sidste 200 års missionshistorie er er ikke bare en lang succeshistorie, men er fyldt med alvorlige fejltagelser. Den moderne missionsbevægelse – som ydre mission – er forbi. I dag er kontekst for kirke og mission radikalt anderledes. Mission er så at sige flyttet fra udenrigsministeriet til indenrigsministeriet.
Dårlige minder om alvorlige fejltagelser i mission gør det vanskeligt at komme videre for kirken i dag. Derfor er der brug for at aflære elementer fra den moderne missionsbevægelse, som ikke har deres rod i evangeliet men i vestens modernistiske kultur.
For det første må kirken i vesten aflære sin farlige afhængighed af sikkerheden i tal. Kristendommen har været i numerisk tilbagegang i Europa, men man har set den numerisk fremgang i syd som en kompensation, således at man fortsat kunne stole på kristendommens sandhed og sejr. Men når man bruger statistik til at underbygge teologisk sandhed, er man ude i en alvorlig synkretisme.
For det andet må kirken i vesten aflære sin tilbøjelighed til at ville kontrollere andre mennesker – i dette tilfælde mennesker, der udsættes for vestlig mission. Vi må ikke se mission som en simpel transmission af kristendom fra os til dem, men som en langt mere kompliceret proces, hvor det helt afgørende er menneskers modtagelse af evangeliet på deres egen måde. Kultur og religion er ikke det samme, men de kan heller ikke adskilles. Den gamle religion forsvinder aldring helt, og den nye religion tager aldrig helt over. Ofte har vi ikke i praksis haft kulturel og slet ikke religiøs sensitivitet i missionsarbejdet., men har i praksis haft en aggressiv erobringsholdning i mission. Hvordan det kristne selv dannes i en post-ydre missions-periode er en meget kompliceret proces, der ikke kan kontrolleres udefra.
Endelig mindede Ustorf os om, at der har været meget vold i mission, og vi har haft en tilbøjelighed til at ignorere denne smerte. Kristendom i en vestlig aftapning ikke har været effektiv i at forhindre den enorme voldsudladning som vi så i Europa i det 20. århundrede, derfor er der brug for større ydmyghed og selvkritik.
Såvidt professor Ustorf. Biskop Karsten Nissen responderede på Ustorfs kritik ved at indrømme, at vi i folkekirken i Danmark er er lammet af tal – så længe at 82 % er medlemmer af kirken er alt ok. Men det er en falsk sikkerhed. Mht. tilbøjeligheden til at ville kontrollere menneskers åndelige udvikling er vi som folkekirke desværre alt for tilfredse med den konstantinske kristenhedsmodel, men de fleste mennesker i dag er et helt andet sted. Som kirke i Danmark i dag må vi indrømme at vi er tilbøjelige til at ignorere smerten has mange af de mennesker, som vi skal tjene, stigmatiserede mennesker som muslimer og flygtninge, de fattige og udstødte.
Så er missionskonferencen skudt igang!
Århus Universitet, onsdag, den 27. januar 2010
Mogens S. Mogensen
Mission og imperialisme anno 2010
I anledning af den forestående konference Church and Mission in a Multireligious Third Millennium skriver Viggo Mortensen og Andreas Østerlund Nielsen blandt andet følgende i dagens Kristeligt Dagblad-kronik:
ISLAM HAR i den foregående periode spredt sig hastigt mod vest, således at den nu fremstår som den afgørende religiøse spiller i Europas politiske udvikling. I disse år står den muslimske verden på højden af sin succes, og som udenrigsministerens initiativ dokumenterer, så finder Vesten nu anledning til at efterligne den muslimske verdens missionsindsats.
Men en sådan efterligning og tanken om et “direktorat for globale værdier” baseret på værdier opstået i det traditionelt kristne Vesten smager af en ny form for imperialisme, som kirken belært af sin missionshistorie bør lægge afstand til.
Spørgsmålet bliver: Kan og skal den kristne kirke, med nødvendigt forbehold, bifalde den bølge af ny kristelig selvbevidsthed, som konfrontationen med islam har givet anledning til, og den tilsvarende nye kirkelige og politiske vilje til at udbrede, hvad der af mange regnes for kristne kulturværdier, ud fra den redelige overbevisning, at de er modsvarende muslimske værdier overlegne?
Eller er kristen mission et sandhedspostulat, som kun kan fremføres i form af det vidnesbyrd, kirken er, om Guds handlemåde, når den giver afkald på enhver – herunder politisk, økonomisk og kulturel – magtanvendelse?
Kristendommens fremtid afhænger ikke af svaret på disse spørgsmål, for den er i Guds hånd. Men både kirke og missionsteologi befinder sig midt i et nyt landskab, hvor det er presserende at finde en ny retning og gå andre veje. Det er blandt andet det, missionskonferencen på Aarhus Universitet vil filosofere over.
Læs hele kronikken her.
Kultur og kirke i forandring – tekniske og adaptive udfordringer
For 30 år siden kunne en præst i USA få en relativt billig sundhedsforsikring, da præster var placeret i den laveste risikogruppe. I dag er prisen på præstens hoved steget betydeligt, da han eller hun nu hører til i den næsthøjeste risikogruppe.
Sådan sagde Patrick Keifert og Pat Taylor Ellison fra det lutherske St. Paul’s Seminary og Church Innovations Institute i Minneapolis. De er kommet til Danmark for at deltage i den internationale konference om ”Kirke og mission i et multireligiøst tredje årtusinde” på Århus Universitet. Konferencen begynder først i morgen den 27. januar, men allerede i går medvirkede de på en én-dages konference i København om missional kirke for præster mv. i folkekirken, frikirker og den katolske kirke.
Årsagerne til ovennævnte udvikling i de amerikanske præsters sundhedsforsikring hænger ifl. Keiferet og Ellison sammen med, at kulturen i vesten i disse år gennemgår en radikal ændring, og at kirken i dens nuværende skikkelse derfor også kommer under alvorligt pres. Dem, der først mærker denne udvikling på deres egen krop, er præsterne, som stilles over for udfordringer og problemer, som de ikke har uddannelse og redskaber til at takle.
Keifert og Ellison pegede på, at der grundlæggende findes to typer problemer eller udfordringer, nemlig tekniske og adaptive, også når det gælder kirke og mission.
De tekniske udfordringer er alvorlige nok, men vi ved hvad problemet er, og løsningen ligger inden for vort repertoire af redskaber og programmer. Det er naturligvis vigtigt at tage disse udfordringer op og finde de rette tekniske løsninger, så problemet ikke ødelægger en menighed eller et kirkesamfund.
For de adaptive udfordringer gælder det, at vi godt nok er klar over, at der er problemer, men vi er ikke sikre på, hvad problemet dybest set er. Vi ved, at vi må tage disse udfordringer op, og at en løsning er af afgørende betydning for vor fremtid, men løsningen ligger uden for vort sædvanlige repertoire af redskaber og programmer. I denne situation oplever præster, at der rokkes ved deres komptence eller evne til at varetage rollen som præster i kirken.
Hvis vi nøjes med at anvende tekniske løsninger på disse adaptive udfordringer, får vi måske en kortvarig forbedring i tilstanden, men konsekvenserne på langt sigt kan blive meget alvorlige, fordi de grundlæggende problemer ikke er blevet adresseret.
Når en menighed eller et kirkesamfund bliver opmærksom på adaptive udfordringer, er der altså ingen præfabrikerede standardløsninger at ty til for at løse problemet. Hele menigheden eller kirkesamfundet må derfor lære at tilpasse sig (”adapt”) ved at eksperimentere. Adpative udfordringer udfordrer os til at genoverveje, hvordan vi forstå og gør ting, hvordan vi definerer os selv og vor identitet. Sådanne adaptive eksperimenter finder næsten aldring sted i organisationens (magt)centrum, men ude i periferien.
Presset på kirken og præsterne kommer fra udviklingen i kulturen i vesten. Moderniteten afløses af sen- eller post-moderniteten, og modernitetens tekniske løsninger er ikke tilstrækkelige til at hjælpe menigheder og kirkesamfund til at takle de udfordringer, som det skifte placere dem i. Kristenhedssamfundet afløses af et postkristenhedssamfund, hvor kirke og kristendom ikke længere har den privilegerede position, som har været gældende i over 1000 år. At være kirke på disse nye vilkår – og i et mere og mere multireligiøst samfund – stiller præster, menigheder og kirkesamfund overfor udfordringer, som opleves som en alvorlig krise.
Denne krise tvinger os til at spørge ind til, hvad det overhovedet vil sige at være kirke. At være kirke er at være kaldet sammen af Gud ved evangeliet i et kristent fællesskab (menighed, spiritualitet, discipelskab) og af Gud at være sendt ud med evangeliet til lokalsamfundet og til verdens ende (mission, nærvær, diakoni). Hvordan vi i praksis gør det i vor kontekst, kan vi kun finde ud af ved at eksperimentere – med modet til at fejle og at lære af vore fiaskoer.
København, tirsdag, den 26. Januar 2010
Mogens S. Mogensen
- Kirkens fremtid er både fysisk og virtuel
Sådan siger den svenske religionsforsker Stefan Gelfgren i et interview til kristendom.dk i dag. Han deltager sammen med omkring 200 andre danske og udenlandske forskere i konferencen Church and Mission in a Multireligious Third Millennium, der starter op onsdag på Århus Universitet.
Stefan Gelfgren deltager i temaet omkring kirken i cyberspace, hvor betydningen af internetmediet for kirke og kristendom er under lup.
Til kristendom.dk siger han blandt andet:
Hvis man synes, at kirken skal være, som den altid har været, er brugen af internettet sandsynligvis en dårlig udvikling, men hvis man synes, at kirken skal være en del af sin samtid, er det en god og nødvendig udvikling. Det en balancegang mellem på ene side traditioner og på den anden side visioner om tilpasning. Det behøver ikke at indebære et valg mellem det ene eller det andet.
Læs hele interviewet her.
En invitation til dialog
Viggo Mortensen skriver i en kronik i dagens udgave af Jyllands-Posten om baggrunden for at afholde konferencen Church and Mission in a Multireligious Third Millennium. Læs her et lille uddrag:
I de gamle kristne lande har kristendommen mistet denne vitalitet og er blevet til kultur. Kulturen er blevet sekulariseret, og det er først, når vi bliver konfronteret med kulturer, der baserer sig på andre religioner, at vi kommer i tanker om, at kristendommen ligger i bunden af vores kultur og afgørende har præget den.
De afgørende spørgsmål for kirken i Vesten er derfor, hvordan den fornyr sig og genfinder sin vitalitet.
På den videnskabelige konference i Århus, som er den første og største akademiske fejring af jubilæet for Edinburgh 1910, vil vi derfor bl.a. analysere og vurdere de kirkelige fornyelsesbevægelser, der kan iagttages mange steder i USA, England og på kontinentet. Endvidere vil vi sætte fokus på den omkalfatrende indflydelse, som internettet vil få for kristen mission og kommunikation.
Men mest centralt vil spørgsmålet om dialog være. Vi vil bl.a. sætte fokus på de vilkår for dialog, som kristne mindretal i de muslimsk lande må leve med. Således vil biskop Rumalshah fra Pakistan løfte de kristne mindretals skæbne i muslimske lande op.
Hele kronikken kan læses her.
Kirke i en ny tid
For 100 år siden var repræsentanter for den globale kristne mission samlet i Edinburgh for at fejre missionens succes og lægge planer for klodens endelig kristning. Optimismen var stor!
For 50 år siden forudså religionsforskere religionens snarlige bortgang. Man talte om sekularisering og mente, at det blot var et spørgsmål om tid, før modernisering og uddannelse havde fortrængt den sidste rest af religion. Scenen var skiftet!
I dag står vi i en helt tredje situation: Kristendommen har ikke sejret, men religionen er heller ikke forsvundet. Sekularisering har nok ramt kirkerne og de religiøse institutioner hårdt, men folk tror stadig – blot på nye, mere løse og individuelle måder.
Samtidig har globaliseringen ført religionerne sammen. Danmark er ikke længere et kristent land, men et multireligiøst samfund, hvor alverdens religioner mødes og missionerer.
Endelig har medierne overtaget kirkens rolle som hoveddistributør af religiøst input til befolkningen. Folk går hellere online end i kirke, hvis de vil møde Gud.
Hvad er kirkens rolle i dag i den situation?
Den kommende konference på Århus Universitet Church and Mission in a Multireligious Third Millennium (27.-29. januar) vil måske give nogle af svarene. Og på denne blog vil vi løbende videregive viden, meninger og inspiration fra konferencen. God læselyst!
Peter Fischer-Nielsen
Ph.d.-studerende, Århus Universitet
www.e-religion.dk
